Immunterapi ved malignt melanom – nyt fra ASCO

Perspektiv på nyhederne indenfor gynækologisk cancer fra ASCO 2016

Karina Dahl Steffensen | Nov 2016 | ASCO 2016 | Onkologi |

Karina Dahl Steffensen
overlæge, ph.d.,
Onkologisk Afdeling,
Vejle Sygehus, leder af Center
for Fælles Beslutningstagning

Der var flere spændende sessioner indenfor gynækologisk cancer på dette års ASCO på trods af, at der ikke blev fremlagt data fra mange store fase III studier. I det følgende gennemgås hovedfund fra nogle af de mest interessante studier, som blev præsenteret på ASCO 2016. Intraperitoneal kemoterapi Et af de meget debatterede emner på ASCO 2016 var intraperitoneal kemoterapi. Denne diskussion om administration af kemoterapi til kvinder med ovariecancer er mere kontroversiel i dag, end det har været de seneste tre årtier - en ”never-ending story”. Rationalet for intraperitoneal kemoterapi er, at ovariecancer er en sygdom, som oftest spreder sig inden for abdominalhulen og, at det derfor giver god mening at administrere kemoterapi, der hvor sygdommen spreder sig. På ASCO blev OV21-PETROC1 studiet præsenteret. Det var et fase II studie, som sammenlignede intraperitoneal (IP) med intravenøs (IV) kemoterapi efter neoadjuverende kemoterapi og optimal debulking kirurgi hos patienter med epitelial ovariecancer. Studiet var inddelt i to faser, hvor fase I var et randomiseret tre-armet design, herunder to IP platinbaserede regimer. 153 kvinder, der fik tre-fire serier af IV platinbaseret kemoterapi for stadie IIB-IV nydiagnosticeret ovariecancer efterfulgt af optimal debulking kirurgi (<1 cm) blev randomiseret til: • ARM1: D1 IV paclitaxel 135 mg/m2 + IV carboplatin AUC 5/6 og dag 8 paclitaxel IV 60 mg/m2 Q21d x 3. • ARM 2: D1 IV paclitaxel 135 mg/m2 + IP cisplatin 75 mg/m2 og dag 8 IP paclitaxel 60 mg/m2 Q21d x 3. • ARM 3: D1 IV paclitaxel 135 mg/m2 + IP carboplatin AUC 5/6 og dag 8 IP paclitaxel 60 mg/m2 Q21d x 3. En planlagt dataanalyse undervejs viste, at arm 2 var dårligere end arm 3, hvorfor arm 1 og 3 fortsatte til sammenligning som en udvidet fase II med sammenligning af 200 patienter randomiseret til arm 1 og 3. Det...