Livskvalitet hos patienter med metastatisk kastrationsresistent prostatacancer i fase III studie med kemoterapi

Lisa Sengeløv | okt 2016 | ESMO 2016 | Onkologi |

Lisa Sengeløv
ledende overlæge, dr.med.,
Onkologisk Afdeling,
Herlev Hospital

På ASCO 2016 blev resultaterne af forsøget ”Firstana” præsenteret.1 Forsøget var et tre-armet randomiseret studie, hvis formål var at sammenligne første linje standard kemoterapi (docetaxel/prednisolon) med den eksperimentelle behandling (cabazitaxel/prednisolon) i to forskellige doser (20 eller 25 mg/m2). Flere danske centre har inkluderet patienter i studiet. Docetaxel og prednisolon har været standardbehandling som førstelinje kemoterapi til kastrationsresistent metastatisk prostatacancer, siden to studier i 2005 påviste en levetidsforlængelse af denne behandling sammenlignet med mitoxantron/prednisolon. Cabazitaxel er et taxan med en lidt anden virkningsmekanisme, hvor cabazitaxel har vist effekt i prækliniske tumormodeller med tumorceller, der var resistente overfor docetaxel, og en anden bivirkningsprofil med neutropeni som den vigtigste bivirkning. Cabazitaxels effekt i prostatacancer blev dokumenteret i et studie i 2010, som viste forlænget overlevelse sammenlignet med mitoxantrone i andenlinje efter docetaxel.2 Firstana inkluderede 1168 patienter i 117 centre og randomiserede 1:1:1 til docetaxel: Cabazitaxel 20 mg: Cabazitaxel 25 mg, med det formål at påvise, at cabazitaxel var mere effektivt end docetaxel. Endepunktet af studiet var overlevelse, men der var en række andre endepunkter, deriblandt PSA-respons, smerter og livskvalitet. Studiet inkluderede primært patienter i god almentilstand med knoglemetastaser. Der var ingen signifikant forskel i overlevelsen (24,3: 24,5: 25,2 måneder), i tiden til progression eller tid til smerter. Dog var der flere med tumorrespons i gruppen med 25 mg/m2 cabazitaxel. Forskellig bivirkningsprofil Der var en forventet forskellig bivirkningsprofil på de to typer behandling. Grad 3-4 perifer neuropati, knoglesmerter og perifert ødem var hyppigere med docetaxelbehandling, og grad 3-4 neutropeni var sjældnere i gruppen, der fik 20 mg/m2 cabazitaxel. Febril neutropeni var sjældnere i gruppen, der fil cabazitaxel 20 mg/m2 og hyppigst i gruppen, der fik cabazitaxel 25 mg/m2, og den samme fordeling var der ved neutropene infektioner. Diarré var hyppigt ved cabazitaxel, og sjældnere ved docetaxel. Lidt overraskende var der en hyppigere frekvens af...