Et år med ny-diagnosticeret atrieflimren – et forløb på tværs af sektorer

Vibeke Høgh | okt 2016 | Sygeplejersken |

Vibeke Høgh
sygeplejerske, master i klinisk sygepleje,
ph.d.-studerende, Aalborg Atrial Fibrillation Study Group,
Kardiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital,
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Kirsten Frederiksen
sygeplejerske, ph.d., lektor,
Sektion for Sygepleje,
Institut for Folkesundhed, Health,
Aarhus Universitet

Søren Lundbye-Christensen
senior biostatistiker, ph.d.,
Aalborg Atrial Fibrillation Study Group,
Unit of Clinical Biostatics and Bioinformatics,
Aalborg Universitetshospital

Sam Riahi
ph.d., overlæge, Aalborg Atrial Fibrillation Study Group,
Kardiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital,
klinisk lektor, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,
Aalborg Universitet

Charlotte Delmar
professor i klinisk sygeplejevidenskab,
Health, Aarhus Universitet,
adjungeret professor,
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet,
professor II,
University College Diakonova, Oslo

Byrden af symptomer og udvikling af atrieflimren er forskellig fra patient til patient og varierer i forhold til tid og sted. Patienternes situation og tilstand er derfor kompleks og dynamisk.1 Disse forhold stiller krav om definition af og argumentation for, hvilke aspekter af patienternes behov der undersøges i videnskabelig sammenhæng.2 At yde pleje og behandling af høj kvalitet til patienter, der lever med atrieflimren, kræver, at der tages udgangspunkt i patientens perspektiv og individualiserede processer.3 På basis af patientens kontakter med sundhedsvæsenet beskriver vi i denne artikel betydningen for patientens hverdagsliv, familieliv og arbejdsliv gennem et års sygdomsforløb. Oplevelse af livskvalitet og helbred hos patienten med atrieflimren er fokus for undersøgelsen. Metode Ud fra et single-case studie design og en ekstrem og kritisk case,1,4,5 har vi valgt at følge Peters ét-årige sygdomsforløb med atrieflimren. Peter er udvalgt, fordi han er en 55-årig erhvervs- og fysisk aktiv mand med symptomatisk, nyligt-diagnosticeret par-oxystisk atrieflimren. Studiets datakilder består af feltnoter, transskriberede samtaler mellem Peter og sundhedsprofessionelle samt breve, Peter har modtaget fra hospitalet. Derudover har vi inddraget Peters medicinske journal fra hospital og almen praksis og tre forskellige helbredsrelaterede spørgeskemaer (AFEQT, AF-QOL og SF-36). Vi har anvendt en fænomenologisk inspireret analyse for meningskondensering til at analysere kvalitative datakilder.6,7 Resultater fra spørgeskemaerne har vi analyseret ved at lokalisere og beskrive betydningsfulde mønstre i skemaernes scores. Resultater Peters ét-årige forløb bestod af 38 besøg i almen praksis relateret til kontrol af oral anti-koagulations behandling i sammenhæng med to radiofrekvens ablationer. Derudover fem ambulante besøg i kardio-logisk ambulatorium. På det personlige plan inkluderede forløbet også, at Peter blev bedstefar, blev i stand til igen at løbe fem kilometer på 29 minutter, og kunne passe et fuldtidsjob som maskinarbejder på skiftehold. Vi fandt fire centrale temaer: • At placere ansvar. • At finde rundt i sundhedssystemet. •...