Diagnostik, monitorering og prognosticering af spondylartritis

BestPractice | Jul 2016 | Reumatologi |

Af Susanne Juhl Pedersen, læge, klinisk assistent, Reumatolgisk Afdeling, Gentofte Hospital De konventionelt anvendte objektive metoder til diagnostik og monitorering af patienter med spondylartritis (SpA) er klinisk led- og rygundersøgelse, måling af serumkoncentrationen af C reaktivt protein (CRP) og konventionel røntgenundersøgelse af sacroiliacaled og columna totalis. Ingen af disse metoder er særlig følsomme, idet en tredjedel af alle patienter med SpA med høj sygdomsaktivitet har normal CRP. Radiografisk sacroiliitis kan ofte først påvises efter syv til ti års sygdomsaktivitet, mens radiografisk progression kan oftest ikke detekteres over mindre end to år. Der er derfor et stort behov for at finde bedre metoder til diagnostik og monitorering af SpA-patienter. Dette behov er yderligere forstærket efter fremkomsten af TNF-a hæmmer behandling, der ofte effektivt behandler sygdommenes symptomer, men som kan medføre alvorlige bivirkninger og samtidig er bekostelig. Der er derfor en klinisk efterspørgsel efter bedre diagnostiske metoder, så patienterne eventuelt kan tilbydes effektiv behandling tidligere i sygdomsforløbet. Der er endvidere brug for bedre metoder til monitorering af sygdomsaktivitet og behandlingseffekt, så behandlingen kan justeres ved behov. De seneste 10-15 år er der identificeret en række potentielle surrogatmarkører (biomarkører) for sygdomsaktivitet ved reumatoid arthrit og osteoartrosis, og mange af disse er inden for de seneste år i varierende grad undersøgt hos patienter med SpA. Biomarkørerne omfatter dels billeddiagnostiske fund på magnetisk resonans (MR) scanning og forskellige biologiske komponenter i blod- og urin, der blandt andet forventes at udtrykke graden af inflammation samt brusk- og knogleomsætning.  MR-scanning MR-scanning kan påvise inflammatoriske forandringer i sacroiliacaled, længe før forandringerne er synlige ved konventionel røntgenoptagelse. Med den kliniske diagnose to år senere som facitliste er MR fundet at have en sensitivitet på 95% mod 48% for knoglescintigrafi og 19% for konventionel røntgenundersøgelse. Knoglemarvsødem påvist ved MR-scanning af sacroiliacaled forekommer også ved andre tilstande (eksempelvis overbelastning og traumer),...